Som omtalt i går vil Volvo i Danmark indkalde et antal biler, der skal kontrolleres for eventuelle svagheder omkring V-stangen. Volvo oplyser nu, at det drejer sig om samtlige 253 Volvo FH og Volvo FM i Danmark, der er produceret fra uge 2 til uge 24 i 2002.
Kontrol-kampagnen kommer, fordi Volvo har opdaget en svaghed i en af pakningerne, der skal forhindre rust i fæstningen ved V-stangen til bilens bagaksel. Derfor vil Volvo nu skifte pakningerne.