23948sdkhjf

Konkurrence i kørsel i terrænet

Lastbil Magasinets sammenlignende test, Importers Trophy, finder i år sted lørdag den 21. juni i forbindelse med Lastbil Show 2003 på Vandel Flyveplads.

Det er femte gang, Importers Trophy løber af stabelen. Ved premieren i 1999 drejede dysten sig om 8x4 entreprenørbiler. I de mellemliggende år har de fleste mærker opdateret deres tunge køretøjer, og derfor er det relevant atter at teste 8x4 biler.

Testen starter lørdag morgen med kontrolvejning på Vejle Havn, og derefter testes køretøjerne ved både by-, landevejs- og motorvejskørsel.

Testen slutter på Vandel Flyveplads, hvor arrangørerne har fundet et område, så bilerne virkelig kommer på arbejde i deres rette element. Området er tilgængeligt for publikum ved Lastbil Show 2003.

Chaufførerne er dommere

Importers Trophy går ud på, at testchaufførerne på skift kører i de forskellige lastbilmærker, bortset fra det mærke, de kører i til hverdag.

Umiddelbart efter hver køretur udfylder chaufføren et pointskema, hvor han giver bilen karakter på en lang række punkter, bl.a. køreegenskaber, trækkraft, gearskifte, udsyn, indretning, ind- og udstigning, pedaler, bremser, styring, affjedring og støj.

Umiddelbart efter konkurrencen kåres vinderen af årets Importers Trophy. Den vindende importør modtager Lastbil Magasinets vandrepokal (som er et sølvfad, red.), og vinderbilen udstyres med et Vogel Centralsmøreanlæg til en værdi af ca. 20.000 kr., inkl. montering, som er sponseret af Poul Møllers Maskinfabrik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062