Vognmand Jens Weiss ville have sendt pengene til sin tidligere chauffør i mandags, men han kan ikke acceptere, at Chaufførernes Fagforening i Horsens sår tvivl om hans hæderlighed.
Derfor møder han nu op i morgen i Arbejdsgiverforeningen for at afregne tilgodehavendet.
”Det er i orden med mig. Har chaufføren penge til gode, så skal han også have dem, men der er regnet forkert, så det er et andet beløb, jeg skylder,” fastslår Jens Weiss.