”Vi kræver dokumentation for egenkapital-kravet. Vi skal ikke tjekke selskabet som sådan,” siger specialkonsulent Lis Caspersen, Færdselsstyrelsen.
Udtalelsen er svar på, hvordan Laursen Transport & Spedition ApS, Padborg, i sidste uge kunne få nye, permanente tilladelser, når Erhvervs- & Selskabsstyrelsen står klar i kulissen med en begæring om tvangsopløsning i Skifteretten, fordi styrelsen trods adskillige rykkere ikke kan få firmaet i Padborg til at aflevere sit regnskab – for andet år i træk.