Trods to domme over Høyer Transport ApS og en omfattende sagsmappe, så mener Lønmodtagernes Garantifond (LG), at fagforeningen har sovet i timen.
"Sidste år i maj fik vi en dom over vognmand Bjarne Høyer, Hjørring, som fastslog, at han skylder vort medlem Niels Jensen godt 106.000 kroner. Dommen blev stadfæstet 16. december sidste år ved civilretten i Hjørring. Derfor står jeg fuldstændig uforstående over for, at LG nu siger, at de ikke vil udrede pengene, fordi vi ikke har forfulgt sagen."