Med virkning fra i går har det skandaleomsuste transportfirma, Høyers Transport ApS i Hjørring, fået frataget sine kørselstilladelser. Det drejer sig om tre godskørsels-tilladelser samt en fællesskabstilladelse.
"Vi er blevet informeret om, at firmaet er under konkurs. På den baggrund siger lovgivningen, at en transport-virksomhed ikke kan opretholde sine tilladelser til at køre gods," oplyser fuldmægtig Lisette Sundien, Færdselsstyrelsen.