Den næsten 14 dage lange blokade mod de tre vognmandsfirmaer J.J. Transport, V.M.S. Transport og L.R.T. Transport sluttede i går, da virksomhedernes advokat skrev under på en overenskomst med SiD. Her til morgen var tingene igen ved det normale.
"Det blev ikke til en eksklusivaftale, men derimod en såkaldt fortrinsaftale," siger forretningsfører i SiD Transport, Per Vestergaard Sall, der i de seneste dage har brugt en del tid på at fare og tilbage mellem SiD´s hovedsæde i København og vognmandsfirmaet i Østjylland.