"Det virker lidt tosset og som dobbeltarbejde, at SiD nu sætter gang i et stort projekt for at finde ud af, hvor mange udenlandske chauffører, der tager arbejde fra vores mænd. Vi piger har i 3 1/2 år holdt øje med dem, men SiD har end ikke spurgt, om de måtte se vores materiale."
Det siger formanden for foreningen "Bagsmækken", Bente Madsen, Aabenraa, i en kommentar til, at SiD Distrikt Sønderjylland nu igangsætter et projekt af et halvt års varighed, som skal afdække omfanget af brug af udenlandsk arbejdskraft i danske transportvirksomheder.