"Vi er ret sikre på, at vi har en overenskomst i hus på fredag," siger forretningsfører Per Vestergaard Sall, SiD til Lastbil Magasinet.
Søndag igangsatte SiD en blokade og strejke over for vognmand Finn Ove Jensen, Hinnerup, og det berører hans tre firmaer, V.M.S. Transport ApS, L.R.T. Transport ApS samt J.J. Transport. Sidstnævnte selskab er stiftet af Finn Ove Jensen, men han fratrådte som direktør den 9. november 2000, hvor han blev afløst af Henrik Pallesen. Finn Ove Jensen oplyste i sidste uge til Lastbil Magasinet, at han afhændede J.J. Transport for to år siden.