23948sdkhjf

Nu kan tilladelser tjekkes på nettet

Fra i dag kan alle gå ind på Færdselsstyrelsens hjemmeside og se, hvem der har tilladelser - og hvor mange.

Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at benytte vognmænd uden tilladelser. Ved hjælp af et par klik med musen kan man få oplyst, om et firma har tilladelser, og i givet fald hvor mange.

Oplysningerne findes fra og med i dag den 1. oktober på Færdselsstyrelsens hjemmeside www.fstyr.dk under rubrikken “Hvem har tilladelser”. Her kan man døgnet rundt finde oplysninger om ID-nummer, cvr-nummer, virksomhedsnavn, adresse, godkendt ansvarlig leder samt antallet af gyldige tilladelser med udløbsdato og løbenummer.

36.000 godstilladelser

Færdselsstyrelsens direktør Carsten Falk Hansen oplyser, at der p.t. er udstedt knap 36.000 godskørselstilladelser til 6.258 virksomheder og knap 10.000 bustilladelser til 865 virksomheder.

»Jeg er sikker på, at den nye adgang til at se oplysninger over internettet vil være relevant for en bred vifte af aktører både i og uden for gods- og buserhvervet. Det kan f.eks. være transportkøbere, som vil finde leverandører. Oplysningerne kan endvidere være et nyttigt værktøj for politiet, der i forbindelse med sin kontrolvirksomhed får lettere adgang til oplysninger om virksomheder og tilladelser,« siger Carsten Falk Hansen.

Direktøren tilføjer, at det er hans håb, at Færdstyrelsen i de kommende år får mulighed for at udvide de digitale muligheder til også at omfatte elektroniske ansøgninger.

»Det vil medføre en betydelig lettelse for de mange virksomheder, der er i kontakt med styrelsen,« siger Carsten Falk Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063