To gange inden for en måned, 9. marts og 4. april 2000, anmeldte Foreningen af Danske Langtursvognmænd (FDL) Tommy Bob Axelsen, Harlev, for at drive vognmandsforretning uden tilladelser.
Gennem en længere periode kørte han for GT Spedition, Aalborg, med mindst to forskellige biler. FDL anmeldte derfor ved samme lejlighed GT Spedition for medvirkeansvar ifølge straffelovens paragraf 23.