Konkurrencen, der foregik tirsdag på parkeringspladsen ved Odense Lufthavn, havde i alt 52 deltagere fra hele landet. Kravet for at kunne deltage i Post Danmarks konkurrence er, at chaufføren hverken har lavet buler eller ridser i bilen inden for det seneste halve år.
AnnonceØvelserne består bl.a. af manøvrekørsel, bak-øvelser samt kørsel over bumps. Ved sidstnævnte øvelse gælder det om at køre forsigtigt, idet der er et “skvulpometer” inde i førerhuset. Det er et bæger med vand, og jo mere vand der spildes, jo flere strafpoint får chaufføren.
AnnonceNordiske mestre
De to bedst placerede chauffører i hhv. lastbilklassen og klassen for små postbiler går videre til det nordiske mesterskab for postchauffører i Finland næste år. De danske chauffører er forsvarende nordiske mestre.
AnnonceI lastbilklassen blev de to bedst placerede chauffører Jens Ditlev Nielsen fra Midtsjællands Postcenter og Per Myrholt fra Fyns Postcenter. De to bedste chauffører i klassen for små postbiler blev Preben P.K. Larsen, Næstved Postcenter og Jørgen Ole Pedersen, Vesterbro Postkontor.
Annonce Annonce