”Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg er skuffet over Gråstens Politis opfølgning af sagen. Jeg havde forventet, at man i anledning af vor henvendelse ville foretage sig noget i Danmark. Vi overførte sagen til det danske retsvæsen, fordi det ikke er muligt for det hollandske politi at foretage undersøgelser i Danmark,” siger politiinspektør Ton van Loon.
Dødsulykke: Hollandsk politi skuffet over danske kolleger
Politiinspektør Ton van Loon fatter ikke Gråsten Politis håndtering af dødsulykken sidste år i marts, hvor Guido Wulf Petersen blev dræbt. Inspektøren kalder det uagtsomt manddrab, og han har fulgt reglerne i straffeloven ved at bede de danske myndigheder færdiggøre efterforskningen og stille vikaren bag rattet for dommeren.