”Jeg kørte som undervognmand hos Skandinavisk Transport Kompagni med deres store køretøjer i knap halvandet år - og på deres tilladelse. Jeg fik at vide af ledelsen, at hvis jeg blev stoppet af politiet, så skulle jeg bare sige, at det med tilladelsen var en overgang. Så firmaet vidste udmærket, at det ikke var lovligt,” fortæller Henrik Olsen, Brøndby Strand.
Vognmænd kan ikke genkende STK-ledelsens forklaring
Snyd med blandt andet tilladelser og forsikringer. Sådan betegner et tidligere vognmandspar, Henrik og Dorte Olsen, forholdene hos Skandinavisk Transport Kompagni A/S. Ægteparret har stadig penge til gode, selv om samarbejdet sluttede for over et år siden.