23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

DTL's krav til den nye regering

Da grundlaget for det danske velfærd hviler på et sundt erhvervsliv, er det helt afgørende, at virksomhedernes vilkår sættes øverst på den politiske dagsorden. På det samlede transporterhvervs vegne kræver Dansk Transport og Logistik (DTL), at virksomhederne får erhvervsfrihed til at udfolde sig.

Efter en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne stiller DTL følgende erhvervspolitiske krav til det nye Folketing og til den nye regering:

* Et skatte- og afgiftsstop

* Harmonisering af afgifterne i hele EU

* Kreditstramningerne for moms og A-skat skal ophæves

* Private arbejdsgivere skal fortsat have fuld kompensation for deres ATP-indbetalinger

* Selvstændiges statslige forsikringsordninger for syge- og dagpenge skal bevares

* Fri konkurrence på området for erhvervsaffald

På det transportpolitiske område kræver DTL:

* Indførelse af medvirkenansvar, således at også transportkøber og speditør får et ansvar for, at en transport udføres lovligt

* Udbetaling af det lovbestemte tilskud til miljøvenlige lastbiler

* Mere effektiv kontrol med tilladelsessystemet

Det danske samfund har i høj grad brug en overordnet politik, som kan genskabe glæden og iværksættertrangen i dansk erhvervsliv. Samfundet har bestemt også brug for et sundt og velfungerende transporterhverv, som er en afgørende faktor for resten af det danske erhvervslivs konkurrenceevne.

Underskrevet
Ordførende direktør Michael Svane
Dansk Transport og Logistik

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062