23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Olieafgift falder måske bort

Skatteministeren har sendt et forslag til ændring af loven om energiafgift af mineralolieprodukter mv. til høring.

Forslaget indebærer en ophævelse af afgiften på smøreolier (herunder motorolie), hydraulikolier mv. Satsen er for øjeblikket 2,09 kr. pr. liter. Afgiften var 1,78 kr./liter, da den trådte i kraft 1. maj 1993.

Ophævelsen skal efter forslaget ske med virkning fra 1. januar 2002, oplyser ITD.

Ændring af loven er foranlediget af pres fra brancheorganisationer, herunder DTL. Loven om energiafgift af mineralolieprodukter mv. er nemlig i strid med EUs Mineraloliedirektiv, hvilket nu er accepteret af Skatteministeriet.

DTL er ved at vurdere mulighederne for at opnå tilbagebetaling af afgiften i form af en brancheløsning for hele vognmandserhvervet med mindst muligt administrativt besvær.

DTL skønner, at vognmandserhvervet årligt har betalt ca. 10 millioner kr. i afgift på smøreolier og hydraulikolier svarende til op mod 100 millioner kr. siden 1. maj 1993.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047