23948sdkhjf

Valget kom ubelejligt for ponyvognmænd

Vognmand Thim Christensen, Padborg, hilser ikke just det udskrevne folketingsvalg velkommen. Han frygter, at det betyder, at et indgreb over for tyske udlejningsbiler uden fællesskabstilladelse vil blive skudt ud i fremtiden. Noget tyder på, at han har ret.

Politisk er Danmark på det nærmeste gået i sort, når det drejer sig om at forholde sig til de problemer, som borgerne står med. Kurervognmand Thim Christensen, Padborg og hans kolleger frygter, at folketingsvalget vil betyde, at der er lange udsigter til, at Danmark indfører krav om fællesskabstilladelser for udenlandske køretøjer fra 3.500 kg til seks ton totalvægt.

Lastbil Magasinet har tidligere skrevet, at man overså detaljen med at kræve fællesskabstilladelser af udlændinge, da vægtgrænsen for tilladelser oktober 1999 blev nedsat til 3.500 kg.

Dagspris 29 D-mark

Det betyder, at pony- og kurervognmænd må se på, at tyske udlejningsbiler overtager deres kørsel.

”Der er snart ikke flere danske vognmænd med mindre biler tilbage i Sønderjylland. Til gengæld kan vi dagligt se tysk indregistrerede udlejningsbiler fra blandt andet Avis holde ved vore tidligere kunder. Men dem kan man jo også leje fra time til time – og for 29 D-mark om dagen,” pointerer Thim Christensen.

Samtidig er det almindeligt kendt i området, at manden bag rattet i det tyske køretøj ofte er en pensionist, som skal have knap et par hundrede kroner om dagen for sin ulejlighed.

Må lige vente

Lastbil Magasinet har sendt sagen til Trafikminister Jacob Buksti (S), medlem af trafikudvalget Søren Kolstrup, Enhedslisten, og EU-parlamentariker Freddy Blak (S).

”Jeg kan godt se, at det her ikke er heldigt, men det er mest et nationalt problem, som de danske politikere må gribe ind overfor. Jeg vil dog gerne se på sagen. Lige nu har jeg dog 20 valgmøder om dagen, så det må lige vente til folketingsvalget er ovre,” påpeger Freddy Blak.

Ikke hul igennem

Lastbil Magasinet forsøgte i går også at få kontakt til trafikministerens pressemand og Søren Kolstrup. Det var uden resultat.

Søren Kolstrup var til vælgermøde på Fyn, og hans sekretær fandt det usandsynligt, at trafikudvalgsmedlemmet når at gøre noget ved sagen midt i valgkampen.

Nu udsteder Lastbil Magasinet ikke valgløfter, men vi vil til gengæld love Thim Christensen og hans kolleger, at kommer der ingen politiske tilbagemeldinger inden folketingsvalget, så tager vi sagen op, når det nye folketing er sammensat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079