23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Fotofælder: Teknikken er forbedret

Problemerne med den automatiske hastighedskontrol er, ifølge færdselspolitiet, ved at være løst.

»Fødselsvanskelighederne med den automatiske hastighedsmåling er ved at være ovre, men der var en del indkørings-problemer,« fortæller Finn Jensen fra færdselspolitiet i Århus.

Leverandøren af apparaturet, Olsen Engineering, Roskilde har arbejdet på overtid for at få teknikken til at fungere efter hensigten.

Finn Jensen afviser dog, at selve måleresultatet på noget tidspunkt har været unøjagtigt.

Dårlig billedkvalitet

Finn Jensen og hans ansatte fik i starten ikke nedskrevet det antal bøder, som der var beløg for.

»Det skyldtes problemer med edb’en og efterbehandlingen af billederne. Scanneren til filmen var ikke stabil, så vi kunne ikke bruge billederne. Men jeg mener, at målingerne var 110 pct. sikre,« påpeger Finn Jensen.

Vi kontaktede i går Olsen Engineering, men fabrikantens syn på de tekniske problemer, og hvad producenten har gjort for at afhjælpe dem, må vente, da firmaets ekspert holder ferie indtil 20. august.

Læs også artiklen “Bordet fanger i sag om fotofælder”.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078