23948sdkhjf

Færdselsstyrelsen søger kontorchef

Færdselsstyrelsen søger en afløser for Carsten Falk Hansen, der netop er blevet udnævnt til direktør for Styrelsen.

Den nyudnævnte direktør for Færdselsstyrelsen, Carsten Falk Hansen efterlod et tomrum, da han blev forfremmet. Derfor søger Styrelsen nu en kontorchef til Transportafdelingen pr. 1. august 2001 eller snarest derefter.

Chefen for Transportafdelingen har til opgave at lede og fordele afdelingens 19 medarbejdere med opgaver inden for transportlovgivningen, herunder styrelsens administration af tilladelser til vognmandserhvervet, samt opgaver i tilknytning til reguleringen af Taxierhvervet. Desuden ledelse af en række udviklingsopgaver vedrørende kollektiv trafik, som er placeret i et særligt Videncenter, der indtil videre er tilknyttet afdelingen.

Akademiker søges

Ved besættelse af stillingen, der forudsætter relevant akademisk uddannelse, vil der blandt andet blive lagt vægt på ansøgerens erfaring fra det politiske/administrative system samt kendskab til vejtransportsektoren, fremgår det af stillingsopslaget.

Stillingen er klassificeret som tjenestemand i lønramme 37 med mulighed for et tillæg fra Trafikministeriets cheflønspulje, og det formelle ansættelsesområde bliver Trafikministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063