23948sdkhjf

Fin stemning ved show i Fredericia

Arealerne ved Dronning Margrethe Hallerne i Fredericia viste sig at være velegnede til en lastbiludstilling.

Både publikum og udstillere var generelt godt tilfredse med Lastbil Show 2001, som i weekenden blev afviklet i strålende solskin på de udendørs arealer ved Dronning Margrethe Hallerne i Fredericia.

Tilfredsheden skyldtes bl.a., at der var sket et par afgørende ændringer i forhold til Lastbil Show 2000, som fandt sted i det gamle færgeleje i Knudshoved.

En afgørende ændring var opstillingen og placeringen af bilerne. I fjor var bilerne placeret i lige rækker i færgelejets gamle opmarchbåse. Det var der en del kritik af, og derfor var bilerne i år placeret lidt forskudt i forhold til hinanden, og det er nok den rigtige placeringsmåde ved et lastbilshow.

Færre klasser

Et andet kritikpunkt fra i fjor gik på bedømmelsen af bilerne, forstået på den måde at der udover den generelle bedømmelse af bilerne også var klasser for f.eks. “bedste lak”, “bedste indretning” og “bedste opbygning”. Det betød, at chaufførerne fik besøg af flere forskellige hold dommere, og derfor var nødt til at stå stand by ved bilerne i timevis.

I år var antallet af klasser begrænset til ni plus en publikumsafstemning. Det medførte, at bedømmelsen var overstået lørdag eftermiddag, bortset fra en enkelt klasse hvor det var nødvendigt med omdømning søndag formiddag.

Hvad med næste år?

En tredje ændring var, at der i år deltog flere forhandlere af tilbehør til transportbranchen. I fjor havde arrangørerne kun inviteret lastbilimportørerne, men ved dette års show var leverandører af f.eks. trailere, dæk, koblinger og andet udstyr til branchen også repræsenteret som udstillere.

Lastbil Magasinet, som arrangerede Lastbil Show 2001, var også godt tilfreds med arealerne ved Dronning Margrethe Hallerne, men frygter dog, at det kan komme til at knibe med pladsen, hvis antallet af udstillede lastbiler kommer ret meget over 200. I år var der lige knap 200 biler, og man var tæt på at komme i pladsnød, fordi flere end ventet medbragte sættevogne.

Dronning Margrethe hallerne er fortsat en mulighed for afvikling af Lastbil Show 2002, men der kigges også efter alternative områder med bedre plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049