23948sdkhjf

Omstridt firma konkurs

SiD har sendt konkursbegæring imod Ulla Pedersen, Karrebæksminde.

Fagforeningen har to grunde til at sætte en stopper for vognmanden fra Karrebæksminde. For det første vil man have tilgodehavendet hjem til medlemmerne via Lønmodtagernes Garantifond. For det andet vil de stække indehaveren, så hun ikke bare starter på ny. SiD savner desuden stadig forklaring på, om det er i orden, at hendes ægtefælle driver forretning fra sit arbejde i Færdselsstyrelsen.

”Vi indgav fredag 1. juni konkursbegæring mod vognmand Ulla Pedersen, Karrebæksminde med et krav på 17.331,50 kroner, men der er taget forbehold for, at vores krav kan ende med at blive større. Vi griber til konkursen, fordi vi så er sikre på at hente medlemmernes tilgodehavende hjem via Lønmodtagernes Garantifond, da vi betragter firmaet som insolvent,” fortæller faglig sekretær Lennard B. Nielsen, SiD Næstved.

Ulla Pedersen er som tidligere nævnt gift med vicepolitikommissær Kim Pedersen, som p.t.er udlånt fra Færdselspolitiet til Færdselsstyrelsen.

SiD påpeger, at det reelt er Kim Pedersen, der har drevet forretningen, da næsten alle diskussioner med virksomheden på nær to, er ført med ham.

Én grund mere

Det er ikke bare håbet om at hente det skyldige beløb hjem, der får afdelingen til at vride konkursarmen rundt på vognmanden.

”Vi tager også dette skridt for at stække hende lidt i fremtiden, så hun ikke sådan lige starter op igen. Vi har nemlig ikke brug for useriøse vognmænd. Derfor vil vi også i afdelingen køre den hårdest mulige linje for at stoppe hendes slags ,” påpeger sekretæren.

Påskelørdag bekostede SiD i Næstved en annonce i Ekstra Bladet, hvor man advarede mod firmaet i Karrebæksminde. Den kostede afdelingen 12.000 kroner. Lennard B. Nielsen mener, at de penge er givet godt ud.

”Efter annoncen var bragt, henvendte et par vognmænd sig til en SiD afdeling på Vordingborg-kanten for at høre, om vi virkelig kunne finde på at offentliggøre navnene på dem, hvis de ikke holdt sig inden for reglerne. Vognmændene fik det svar, at det er tilfældet. Det fik dem til at tegne overenskomst med SiD. Det tager jeg som en positiv historie,” fortæller Lennard B. Nielsen.

Skatteborgerne betaler

Fredag 25. maj bragte Lastbil Magasinet på hjemmesiden uddrag af Kim Pedersens redegørelse til Rigspolitichefen om sit engagement i hustruens vognmandsforretning i artiklen: ”Vognmand fra Karrebæksminde har lukket ned.”

Lennard B. Nielsen savner i den forbindelse i høj grad svar på ét spørgsmål: Nemlig om det kan accepteres, at Kim Pedersen sidder i Færdselsstyrelsen og passer hustruens forretning, hvor han i øvrigt kun tillægger sig selv en birolle i driften?

”Jeg kan spøge, om det er tilladt, at Kim Pedersen 3. januar 2001 i perioden fra klokken cirka 11.10 til 11.35 sidder i Færdselsstyrelsen og diskuterer via telefon med chauffører, der opholder sig i SiD´s mødelokale, fordi de ikke har fået løn for december måned. Det er mine skattepenge, der er med til at betale for samtalen,” påpeger Lennard B. Nielsen.

Han vil i øvrigt også gerne vide, at vicepolitikommissæren brugte sin mobiltelefon – eller benyttede styrelsens.

Læs også dagens anden artikel på hjemmesiden: ”Vognmand gav urigtige oplysninger.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.041