23948sdkhjf

Mange vil betale dusør

Der er tilsyneladende stor interesse for at få oplysninger frem om de påståede ulovlige prisaftaler mellem olieselskaberne. Siden vi skrev om sagen i mandags, har mange transportfirmaer henvendt sig med et ønske om at være med til at betale for at få folk med viden om prisaftalerne til at stå frem.

I mandags skrev vi her på siden, at en kreds af transportører fra Padborg havde henvendt sig til Lastbil Magasinet med en opfordring til at starte en indsamling og oprette en dusør-konto for at få en, gerne forhenværende, medarbejder i oliebranchen til at stå frem og fortælle, om der rent faktisk har været tale om ulovlige prisaftaler. Forslaget gik på, at alle danske vognmænd bidrager til dusøren med f.eks. 10 kroner pr. lastbil.

I de seneste dage har vi fået mange henvendelser fra transportører, der gerne vil betale til en sådan dusør. Direktør Ib R. Nissen fra CONTINO TRANSPORT A/S, Industrivej 32, 6330 Padborg skriver således: ”Vi vil gerne deltage og dermed betale for vore 53 lastvogne”.

Og Michael Munkbøl fra Munkbøl's Transportservice, Ravnevej 1, Tybjerg, 4160 Herlumagle skriver: ”Dette er et rigtig godt forslag. Og jeg er da også villig til betale 10 kr., eller mere hvis der er behov for det.”

Vi slutter i denne omgang med Knud Sørensen fra Knud Sørensen Brande APS, Hyvildvej 38, 7330 Brande, der skriver:

”Jeg kan kun tilslutte mig denne løsning, da jeg finder, at det er tvingende nødvendigt at finde ud af, om der har været aftaler på dette område.”

En enkelt læser, Thim Christensen er skeptisk over for forslaget. Han skriver: ”Jeg mener ikke, at det er en god ide at blande penge ind i en sag, der må være andre metoder.” Desværre skriver han ikke noget om, hvilke metoder han tænker på.

På redaktionen vil vi holde vores e-mail adresse, redaktionen@lastbilmagasinet.dk, åben for kommentar til denne sag indtil efter pinse, hvorefter vi tager stilling til, om vi vil oprette en dusør-konto til brug for indsamlingen.

Kommentar kan sendes til

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128