23948sdkhjf

Formand hilser forslag velkommen

Kaj Nielsen, DTL, siger ja tak til Socialdemokratiets forslag om at tilsætte farvestof til den billige dieselolie.

»Det ser nu ud til, at regeringen vil lave et tiltag, som gør det umuligt at svindle med den billige dieselolie til landbruget og fyringsolien. Det glæder mig, så det forslag kan jeg kun hilse velkommen,« siger formanden for DTL, Kaj Nielsen.

Formandens glæde skyldes, at Socialdemokratiets skattepolitiske ordfører Jens Peter Vernersen er på banen med et forslag om, at der skal tilsættes farve til fyringsolien og den billige olie, som sælges til landbruget og maskinstationerne.

Kaj Nielsen mener samtidig, at farvningen vil gøre landbruget til DTL´s medspillere og ikke modspillere. Det har nemlig aldrig været vognmændenes mening at forhindre landbruget i at køre på afgiftsfri dieselolie.

Alternativet til Socialdemokratiets forslag kunne ellers være, at alle former for dieselolie blev pålagt samme høje afgift som den vognmændene slås med at betale i dagligdagen.

Lige konkurrence

»Tilsættes farvestoffet, vil det give lige konkurrence. I dag er der nemlig ingen garanti for, at der ikke svindles,« mener Kaj Nielsen.

Forslaget er en pendant til tidligere tiders farvning af benzin til brug i landbruget, som netop skulle forhindre, at landmanden kørte søndagsture med familien på billig benzin, hjemkøbt til markarbejdet.

Dengang fandt toldmyndighederne flere eksempler på, at der blev tanket med farvet benzin på privatbilen alligevel, og efter hvad Lastbil Magasinet erfarer fra anden side, hænder det også, at det er den billige dieselolie, der ryger i den forkerte tank.

Et hårdnakket rygte i det nordjyske vil således vide, at en lokal landmand/vognmand/maskinstationsejer på et tidspunkt fik en hilsen fra Told & Skat på cirka én million kroner for at køre vognmandskørsel på den billige olie, som var beregnet til traktorernes markarbjede.

Netop problemet

Problemet er netop størst ved maskinstationer. Mange stationer har i dag også lastbiler, som kører rundt på vejene og konkurrerer med de ”rigtige” vognmænd om blandt andet korntransporten i høsten.

»Vi går ikke efter landbruget, men foregår der ulige konkurrence, så er Jens Peter Vernersens tiltag måden at få den fjernet på,« mener Kaj Nielsen.

Motorbrændstof er motorbrændstof, hvad enten det sælges afgiftsbelagt fra olieselskabernes standere til vognmænd, eller det fyldes på maskinstationernes hjemmetanke.

Forskellen er så bare, at maskinstationerne kan trække den høje afgift fra sammen med ti procent i CO2 afgift. Vel at mærke på den del af olien, som benyttes til landbrugsarbejde.

Fylder stationerne olien på deres lastbiler - eller bruger den til entreprenørarbejde - skal der betales samme afgifter som i vognmandsbranchen.

Derfor kræver det lige så høj moral af maskinstationerne at adskille de to slags forbrug, som det gør at sælge elastik i metermål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062