»Frifindelse af begge tiltalte.«

Det var de to forsvareres påstand, da de i går fik de sidste ord i Kriminalretten i Fredericia, hvor to yngre speditører står tiltalt for svindel mod EU´s kasser for 39 millioner kroner.

»De tiltalte var kun brikker i et stort spil. Det er ikke bevist, at nogen har lidt tab, og Told & Skat har siddet og sovet. Desuden er der gået alt for lang tid med at bygge sagen op, og jeg finder også anklageskriftet mærkeligt,« sagde forsvarer for den ene tiltalte, advokat Jørgen Christensen.

Skulle retten mod forventning alligevel dømme de tiltalte, plæderede både han og den anden tiltaltes forsvarer, advokat Per Ekelund for betingede domme - eventuelt med samfundstjeneste.

»Begge har skiftet profession. Den ene tiltalte arbejder på en borerig, og min klient studerer. En fængselsstraf vil betyde, at han vil få det forløb ødelagt,« forklarede Per Ekelund.

Parerede kun ordre

Jørgen Christensen fortalte i sit indlæg, at de tiltalte kun gjorde det, som ordregiver forlangte, og ifølge forsvarets eget vidne - en pensioneret speditør, som afgav forklaring i retten tidligere, er det ordregiver, der bestemmer.

»Relationerne ved en transport er mellem speditør og ordregiver - og ikke mellem speditør og toldere. Jeg vil også gøre gældende, at det var en vognmand, som var ordregiver i 13 af sagerne, og de tiltalte gjorde, hvad der blev forlangt,« sagde Jørgen Christensen.

Han påpegede også, at samme vognmand havde sløset ved at lade chaufførerne køre rundt med blanke, stemplede T-dokumenter og kautionsgarantier i bilerne.

Ikke begået bedrageri

Forsvareren mente ikke, der var tale om bedrageri i sagen: »Det er ikke sket en berigelse. De tiltalte har ikke tjent på sagerne, og det er ikke bevist, at det har været tabsgivende for nogen, eller at der var risiko for, at nogen med forsæt skulle lide et formuetab,« forklarede han.

Jørgen Christensen mente heller ikke, at der var begået dokumentfalsk.

»Der er ikke ført bevis for, at stemplerne var falske. Vi har fået at vide, at de ikke hidrører fra et stempel på modtagertoldstedet, men der er aldrig nogen, som har fundet ud af, hvor det så kommer fra. Vi ved heller ikke, hvordan det falske dokument er kommet tilbage til Danmark – eller hvem der har sendt det,« pointerede forsvareren.

Han påpegede også, at de tiltalte ikke kunne dømmes for medvirkeansvar, fordi de så skulle kende til forbrydelsen forud eller samtidig med, at den begås, og ikke når den er fuldbyrdet.

»Desuden skal der efter min mening være en hovedmand for at man kan hænge nogen op for medvirken,« mente Jørgen Christensen.

EU inviterede til svindel

»For at sætte sagen her i perspektiv vil jeg fortælle, hvordan EU stod åbent for massivt bedrageri uden en ordning for tredjelandes varer frem til 1997, da der blev lavet en handlingsplan, men det er lidt sent at lukke døren, når hesten er forsvundet,« mente Per Ekelund.

Det indre marked er efter hans mening en god idé, men man glemte samtidig kontrollen med tredjelandes varer, og det kostede i en periode speditørerne mange penge.

»Det eneste rigtige var at toldbehandle varerne, når de kom ind i EU, men i stedet styrede man lige front mod et isbjerg, og da man stødte ind i det, og svindelen blev afsløret, sagde man, at forsendelsesproceduren er i krise,« forklarede Per Ekelund.

Ingen handlekraft

Advokaten efterlyste også større aktivitet fra Told & Skat. På trods af at myndigheden på et tidligt tidspunkt fandt ud af, at der var noget galt, skred man ikke ind.

»Toldvæsenerne i landene snakkede ikke sammen, og de var ikke gearede til kontrol. Edb´en fungerede heller ikke, og EU´s alarmeringssystem Early Warning blev ikke benyttet. Det gør ikke svindlen lovlig, men havde det fungeret, kunne transporterne være stoppet tidligere.«

»De tiltaltes arbejdsgiver i Taulov leverede dagligt kopier af afgåede transitvarer til Told & Skat, og så kunne myndigheden have vist aktivitet,« påpegede Per Ekelund.

Med kopien i hånd var det ifølge hans mening også let at kontrollere, om varen blev fremført ved ankomsttoldstedet inden for den givne frist. Skete det ikke, var der påvist en uregelmæssighed, og så var det tid for en nærmere undersøgelse.

Ingen kompetence

Under hele sagen har det været anklagerens påstand, at opkrævningen af importtolden, momsen og punktafgifterne var en sag for de danske myndigheder. Det afviste Per Ekelund.

»Det er i strid med paragraf 378 i EU´s forordning. Overtrædelserne er sket i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Derfor er det de lande, der har kompetencen til at opkræve pengene. Vi kan nemlig konstatere, at Told & Skat ikke har nogen krav mod danske virksomheder, eller at den danske stat har lidt tab,« forklarede forsvareren.

Han betegnede også opgørelserne i sagen fra Told & Skat som ren fiktion, og at kun få af de øvrige implicerede i lignende transporter andre steder i landet bliver afkrævet pengene, samt at der kun i få tilfælde er rejst sager mod speditører, som det er tilfældet i denne sag.

Ofre for svindel

»De tiltalte havde heller ikke forsæt. Tværtimod var de selv ofre. De var ikke en del af det, men fanget mellem kriminelle, og de blev brugt som ofre ved en forbrydelse,« mente Per Ekelund.

Personkredsen i forbrydelsen bestod ifølge hans mening af tre lag. I toppen sad en investorkreds, som ingen så. Nummer to i rækkefølgen var det operationelle lag, som schweizeren VS og en italiener tilhørte. De vidste noget om transporter og fik andre til at lave det praktiske. De andre var lovlydige speditører og vognmænd.

»De var bare nyttige idioter. Deres første tanke var ikke at bedrage, men at løse en opgave, og hver enkelt opgave så lovlig ud,« pointerede forsvareren.

Tirsdag 19. december falder der dom i sagen.

Læs også artiklen: »Anklager krævede ubetinget fængsel«.