Skumle aflæsseafsteder og mystiske ordrer. Sådan var virkeligheden for de chauffører, der kørte smør, cigaretter og t-shirts for de to speditører, der er tiltalt i sagen om EU-svindel for knap 40 mio. kr.

I går afgav otte af chaufførerne vidneforklaring ved Kriminalretten i Fredericia. Et gennemgående træk i forklaringerne var, at chaufførerne i forbindelse med transporterne havde været ude for oplevelser, der havde fået dem til at undre sig.

Smør til Modena

En chauffør fra Midtjylland fik den 14. november 1994 besked på at læsse to trailere med smør hos det speditionsfirma i Taulov, hvor de to tiltalte arbejdede. Chaufførens vognmand var bestilt af en speditør, som igen var hyret af speditionsfirmaet i Taulov.

Ordren til chaufføren lød på, at godset skulle køres til Modena i Italien af chaufføren og en kollega.

Derfor undrede chaufføren sig, da han fik udleveret T-papirer og fragtbrev i Taulov. På fragtbrevet stod der, at godset skulle leveres i Modena, men ifølge toldpapirerne var godset bestemt for Sezana i Slovenien, der som bekendt ikke er med i EU. Chaufføren ringede derfor til speditøren og bad om en forklaring.

»Jeg fik at vide, at det var den besked, speditøren havde fået, og det var sådan, der stod i papirerne,« forklarede chaufføren i retten.

Mystisk ordre

Chaufføren og hans kollega følges ad ned gennem Europa. Undervejs får de via mobiltelefonen besked fra speditionsfirmaet i Taulov om, at de helst ikke må køre ind i Italien samtidig.

»Men det gjorde vi nu alligevel, for vi mente, at det da kunne være ligegyldigt,« sagde chaufføren.

Senere får de besked fra Taulov på at køre ind på en lukket TIR-terminal i Modena, men de må ikke ankomme til terminalen samtidig, og de må heller ikke holde ved siden af hinanden.

Chaufførerne spørger om årsagen og får at vide, at det er bedst, at det er sådan. Derefter ringer de til vognmandens speditør, der mener, at det måske skyldes forholdene i Italien.

Det er meningen, at chaufførerne skal køre ind på terminalen om natten, men det når de ikke på grund af et mindre teknisk uheld på en af bilerne, og det ender med, at de ankommer til terminalen samtidig.

Skal køre en omvej

»Men vi var begyndt at undre os,« fortalte chaufføren i retten. Og deres undren blev ikke mindre næste morgen, da de efter aftale blev opsøgt på TIR-pladsen af en italiener, der talte en lille smule dansk.

Han vil have dem til at følge med sig én ad gangen, og de skal køre en omvej på et par kilometer, selv om terminalen, hvor de skal læsse af, kun ligger 5-600 meter fra, hvor de holder.

Chaufføren forklarede i retten, at det ikke er ualmindeligt, at man bliver hentet på en TIR-terminal. Han har tidligere i en årrække kørt fersk kød til Italien og er bekendt med, at det kan være nødvendigt at tage sine forholdsregler.

»Jeg syntes alligevel, det var underligt med den omvej, når vi nu skulle læsse af lige på den anden side af vejen.«

Chaufføren afleverede T-dokumentet ved aflæsningen, som han havde fået besked på. Det kvitterede fragtbrev fik han med retur.

Cigaretter til Tyskland

Så heldig var en anden af de chauffører, der afgav vidneforklaring, ikke. En uge senere end ovennævnte transport fik han besked på at køre et læs cigaretter til Sydtyskland.

Chaufføren var ansat hos en af de transportører, der kørte fast for speditionsfirmaet i Taulov, hvor de tiltalte var ansat.

Den oplæssede trailer hentes i Taulov, hvor chaufføren snakker med en af de tiltalte speditører. Han får et fragtbrev, men mindes ikke, om han også fik et T-dokument. Han kan ikke huske, hvad der stod i papirerne.

Han får besked på at køre til en bestemt rasteplads i Sydtyskland, hvor han skal vente på en tysk chauffør, der skal hente traileren med cigaretter. Da tyskeren ankommer til rastepladsen med en trækker, har den danske chauffør allerede spændt traileren fra.

Fragtbrevet er væk

Tyskeren overtager trailer og fragtpapirer. Den danske chauffør snakker med tyskeren, men får ikke oplyst, hvor fragten skal hen.

Danskeren har hjemmefra fået besked om at vente på rastepladsen, indtil den tyske chauffør kommer tilbage. Det sker efter 6-7 timer, hvor tyskeren returnerer med en helt tom trailer. Fragtbrevet ser den danske chauffør ikke mere til.

»Jeg havde fået den besked hjemmefra, at jeg ikke skulle have det kvitterede fragtbrev med retur,« fortalte chaufføren i retten.

Anklageren, politiassessor Bo Hjeds ville vide, hvem der er ansvarlig for godset, hvis der ikke er et kvitteret fragtbrev.

»Ja, det er vel sådan set chaufføren,« svarede vidnet.

»Er det ikke et hypotetisk spørgsmål - vidnet er vel ikke under anklage,« bemærkede en af forsvarerne, advokat Per Ekelund i den anledning.

Normal afregning

Anklageren ville vide, hvor langt den tyske chauffør kunne nå med cigaretterne i løbet af den tid, han var væk.

»Han kunne i hvert fald være nået ind i Frankrig,« sagde chaufføren.

»Har du drøftet med din vognmand eller med den tiltalte speditør, at du ikke havde et kvitteret fragtbrev med hjem,«

spurgte anklageren.

»Nej, for det var ordren,« svarede chaufføren.

Forsvarets anden advokat, Jørgen Christensen ville vide, om det havde været en særlig givtig tur for chaufføren.

»Nej, det var helt normalt.«

Virkede skummelt

»Jeg syntes, det virkede meget skummelt,« sagde en chauffør fra Sjælland, der gennem sin vognmand tre gange havde kørt smør sydpå for de to tiltalte speditører, efter de havde startet selvstændig speditionsforretning i maj 1995.

Chaufføren fortalte om den første tur, at det af toldpapirerne fremgik, at han skulle køre til havnen i Lissabon, hvorfra smørret skulle udskibes.

»Undervejs blev jeg omdirigeret til Barcelona, hvor jeg skulle læsse af et sted, der mindede om et almindeligt hus. Der var ingen ramper, og jeg syntes, det var mærkeligt, at smørret skulle flyttes fra minusgraderne i køletraileren til en temperatur på over 30 plusgrader. Jeg havde min veninde med, og jeg bad hende tage et billede af stedet, for jeg syntes, det var noget skummelt,« sagde chaufføren.

Ved aflæssestedet fik han en kvittering på fragtbrevet, og personen, der kvittererde, fik også T-dokumentet.

»Var der nogle toldere indblandet?«

ville anklageren vide.

»Jeg så ingen toldere,« svarede chaufføren, der ikke fik andre dokumenter med retur end fragtbrevet.

Et bundt pengesedler

Det gjorde han heller ikke ved de andre to transporter, hvor han ligeledes blev omdirigeret til Barcelona, selv om der stod Portugal på papirerne.

På en af turene fik han til gengæld et bundt pengesedler med hjem. Han kunne ikke huske beløbet i retten, men har ved en tidligere afhøring forklaret, at det drejede sig om 200.000 pesetas.

»Jeg fik et helt bundt, og det var ikke kørepenge, for dem havde jeg med selv. Jeg ved ikke, hvad det var for penge,« sagde chaufføren, som havde indtryk af, at der var noget galt.

»Jeg kunne lige så godt have kørt godset direkte til Lissabon, når det stod på papirerne,« forklarede han i retten.

Retssagen fortsætter i morgen med nye afhøringer. Der er afsluttende procedure tirsdag den 12. december.