23948sdkhjf

EuroTrakker med nyt liv

I løbet af foråret 2001 bliver Ivecos entreprenørbiler EuroTrakker tilgængelige på det danske marked i en helt ny udgave. Udover den nye Cursor 13 motor indeholder den forbedrede model blandt andet tre forskellige gearskiftesystemer.

Cursor 13 motoren er stort set udviklet efter samme højteknologiske konstruktionsprincipper, som kendetegner Cursor 8 og Cursor 10 motorerne, som Lastbil Magasinet tidligere har bragt detaljerede beskrivelser af.

Med andre ord er også den 13 liter store Cursor 13 motor konstrueret med fordele som eksempelvis én overliggende knastaksel, 4-ventil teknik og fuld elektronisk styret forbrændingsteknik med enhedsinjektorer.

I lighed med Cursor 8 og Cursor 10 kan Cursor 13 leveres i forskellige effektversioner. Den stærkeste version, der er betinget af den såkaldte variable turbokraft, producerer 440 hk og har et drejningsmoment på 2100 Nm ved 900 til 1470 omdr/min.

Derimod er 380 hk motorversionerne med 1800 Nm drejningsmoment ved 990 til 1500 omdr/min., monteret med wastegate turboteknologi.

På Sicilien

Førstehåndsindtryk fra lanceringen af EuroTrakker 13 på Sicilien efterlod først og fremmest interessante perspektiver vedrørende komfort i forbindelse med tunge lastbiler til entreprenørkørsel.

Fordi EuroTrakker Cursor 13 byder på tre mulige gearskiftesystemer, er generel forbedret kørekomfort blevet sat i nyt relief. Manuelt gearskifte optræder udelukkende i forbindelse med luftassisteret 16 trins ZF rangegearkasser af Ecosplit typen.

Med hensyn til semiautomatisk og/eller fuldautomatisk gearskifte er der faktisk tale om en klar forbedring af EuroTronic, der kan begge dele. Iveco kalder det nye gearskifte for EuroTronic 2.

Alt efter behov kan gearvælgeren indstilles til semiautomatisk eller fuldautomatisk gearskifte. Eftersom der ikke er nogen koblingspedal til skiftesystemerne, forekommer et hvilket som helst gearskifte naturligvis uden fysisk påvirkning af koblingen. Således er det enten det op til chauffører eller elektronikken at vurdere, hvornår der skal skiftes gear.

Op til Eta

Prøvekørslerne var tilrettelagt to steder. I en grusgrav med krævende op- og nedkørsler, og på en tyve kilometer lang vejstrækning op til vulkanen Eta. Da vejstrækningen har en konstant stigning på mellem 4 og 5 procent, var den såmænd lige så krævende som grusgraven.

Læs den udførlige reportage i Lastbil Magasinets januarnummer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218