23948sdkhjf

Vognmændene vil have praktikere med

DTL opfordrer trafikministeren til at sammensætte den kommende havarikommission, så der også bliver plads til folk med praktisk erfaring.

»Vi er ude på at sikre, at medlemmerne af den kommende havarikommission også har en viden, som er relevant og kan bruges til noget.«

Sådan forklarer ordførende direktør Michael Svane, DTL, organisationens skriftlige henvendelse til trafikminister Jacob Buksti 16. november, et par dage efter at ministeren offentligt erklærede, at han ville nedsætte en havarikommission til at undersøge ulykker i trafikken.

»DTL skal således opfordre dig til at inddrage deltagere med branchespecifik erfaring i havarikommissionen, da vi mener, at dette vil styrke kommissionen i dens daglige arbejde og medføre, at dette arbejde på længere sigt får en større praktisk indvirkning på færdselssikkerheden.« Sådan skriver DTL blandt andet til ministeren.

Særligt kendskab påkrævet

Michael Svane påpeger, at der er mange ting, som skal undersøges, når lastbiler er indblandet i ulykker, og det kræver branchekendskab.

»Det kan blandt være surring af godset. Her skal der vurderes på, om det eventuelt er forkert surring, der kan være årsag til ulykken,« mener Michael Svane.

På forhånd har ministeren tilkendegivet, at kommissionen blandt andet vil komme til at bestå af bilinspektører, vejteknikere, forskere i trafikadfærd, politifolk og sundhedsfagligt personale.

Folk fra branchen

»Derfor har vi også fundet anledning til at skrive, fordi vi mener, der også skal være personer med, der har særlig indsigt i lastbiler. De kan eventuelt komme fra DTL og forsikringsbranchen, eller det kan være vognmænd, som er vant til at arbejde med lastbiler og gods og ved, hvordan tingene skal gøres,« siger Michael Svane.

Det er efterhånden mange år siden, at Foreningen af Danske Langtursvognmænd første gang bragte forslaget om at oprette en havarikommission på banen.

»Og jeg har haft det under armen i de godt fem år, jeg har været med hos DTL, så vi hilser ordningen velkommen og stiller gerne eksperter til rådighed som deltagere i kommissionen,« siger Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062