23948sdkhjf

Blomstervognmand i betalingsstandsning

Vognmand Jens Ring, Langeskov er gået i betalingsstandsning. Den østfynske vognmand er specialist i blomsterkørsel og har i flere år især kørt for GASA Odense.

Tidligere på året overtog vognmand Ove Østergaard, Blommenslyst al transport for GASA Odense, herunder styring af de øvrige blomstertransportører, der hidtil havde kørt for GASA. Jens Ring oplyser til Fyens Stiftstidende, at der gik 3-4 uger, inden den nye aftale faldt på plads, og i den tid holdt en del af hans biler stille, hvilket kostede mange penge.

Hertil kommer, at den fynske vognmandsforretning, i lighed med alle andre vognmænd, er blevet hårdt ramt af de stadig stigende dieselpriser.

Fra januar til oktober har driften således givet et underskud på 1,6 millioner kroner.

Jens Ring gik i betalingsstandsning i begyndelsen af november, men forventer at kunne fortsætte driften med tolv lastbiler og omkring tyve medarbejdere. Det er ca. halvdelen af niveauet for et år siden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049