Det bliver først tilladt for lastbiler at køre 80 km/t på motorveje fra 1. april næste år, og ikke som oprindeligt planlagt fra 1. januar.
Forsøget med 80 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger blev vedtaget i Folketinget inden sommerferien i år. Forsinkelsen skyldes praktiske problemer med de målestationer, der skal dokumentere hele forsøgsprojektet.
AnnonceVejdirektoratet skal grave nogle ekstra målestationer ned i forbindelse med motorvejsforsøget, men der er flere måneders leveringstid på disse målestationer, oplyser Dansk Transport og Logistik.
AnnonceI nær fremtid holdes der møder mellem Vejdirektoratet og politiet om de strækninger, hvor hastighedsforsøget skal kobles sammen med et overhalingsforbud for lastbiler. Herefter deltager DTL i selve tilrettelæggelsen af overhalingsforbudet på de udvalgte motorvejsstrækninger.
Annonce