Værkfører til reparation- og hydraulikafdeling
Vi søger en dygtig, serviceminded og medarbejdende værkfører til at fastholde og sikre kvalitetsarbejde og høj kundetilfredshed sammen med os.
Du får en selvstændig og udviklende stilling i en organisation i vækst med reparation og eftersyn af lastbilmonterede kraner, hejs og lifte i Odense.
Dine arbejdsopgaver
Som medarbejdende værkfører for reparationsafdelingen er du bindeleddet mellem vores mekanikere og vores kunder. Du er en vigtig faktor i værkstedets daglige drift. Du styrer og planlægger dagligdagen i samarbejde med vores værkstedschef, og får daglig ledelse af dine egne medarbejdere. Det forventes at du byder ind og hjælper til med sparring og erfaringsdeling med dine medarbejdere.
Din dag vil primært foregå på værkstedet, hvor du leder og fordeler opgaver til dine medarbejdere. Du er hands on, og er nærværende i din tilgang. Du forventer et udført kvalitetsarbejde, og er ikke bleg for at stille høje krav, og forventninger. Din daglige håndtering af ordre vil foregå primær på værkstedet, men der vil være mulighed for at sætte sig bag en skærm og fordybe sig i nødvendige sager.
Forventninger til dig
- Du kan løse opgaver indenfor svejsning, mekaniske montage, el, hydraulik og pneumatik
- Du har erfaring som leder eller teamleder eller har lyst til at gå foran
- Du har god sans for fejlsøgning, ansvarlig og opsøgende tilgang til dit arbejde
- Du er god til at kommunikere og besidder forståelse og empati for kundernes behov og ønsker
- Positiv, serviceminded og har nemt ved at omgås andre mennesker
- Kan håndtere og koordinere mange bolde i luften
- Har udpræget ordenssans og struktur i din hverdag
- Du har et gyldigt kørekort, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med mange udfordringer, hvor du selv kan præge din arbejdsdag
- Et godt team, gode kolleger, højt humør og uformel omgangstone
- En hverdag hvor en ”hands on attitude” er et væsentligt succeskriterie
- Mulighed for udvikling i takt med din egen interesse, via efteruddannelse
- Løn efter kvalifikationer, samt pension og sundhedsforsikring
Tiltrædelse efter aftale – gerne hurtigst muligt.