23948sdkhjf

- Overtrædelser er gratis

DEBATINDLÆG:

Jeg forstår godt Niels Juel Nielsens frustration vedr. Fødevarestyrelsens kontroller af danske biler og  mangel på samme, når det gælder udenlandske, men et godt råd er nok at lade være med at bruge tid på det.

Det fører kun til dårligt humør for dig selv og dine omgivelser, for råbe så højt, at du får myndighederne i tale, kan du ikke. De tror, at det er en form brødnid, du lider under, og mener, det er helt i orden kun at kontrollere dem, de har i systemet i forvejen, for i deres verden er det jo dem, der foretager fødevaretransporten – hvilket det jo selvfølgelig også burde være.

Men der foregår andet i den virkelige verden, bl.a. fødevaretransport med materiel, hvor ATP-godkendelsen er overskredet med flere år, men dem skal man jo heller ikke kontrollere, da de ikke er i systemet – en ting, man åbenbart heller ikke ved eller vil vide foregår.

Men hvor ”sjovt” tror man lige, det er for dem, der bruger tid og penge på at opfylde de lovmæssige krav på området? Det er en ting, man som kontrollant slet ikke har i tankerne, hvilket jo kan ses af den afvisende holdning, man har til problemet, når Lastbil Magasinet spørger ind til sagen.

Jeg ved udmærket, at man altid mener, det er ens egen branche, der er ramt af alle fortrædeligheder, men det kan da heller ikke være sjovt at være dansk fisker og underlagt et kvotesystem og så ifølge tv-udsendelser kan kigge på udenlandske bomtrawlere, der fisker, som det passer dem, og ligeledes skriver, hvad der passer dem, når det gælder fangstområde – alt omkostningsfrit, når den danske fiskerikontrol åbenbart ikke vil kontrollere udenlandske skibe, da man mener, det påhviler hjemlandet.

Man kan i grove træk sige, at overtrædelser er gratis, bare ikke man er dansk. Og jeg synes, det er bekymrende, hvis det er kontrollanternes overbevisning, at tingene er, som de tror, men hvis det er ordre ”oppefra”, er det dybt forargeligt.

Bjarne Nielsen

Keravavej 10

9800 Hjørring

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078