23948sdkhjf

DEBAT: Behov for mindre administration

Da der for nylig blev indført elektroniske p-billetter i København, gjorde det livet lettere for hovedstadens bilister, der nu slipper for at lede efter P-automater, fumle med papirbilletter og få bøder, fordi billetten er blæst ned fra instrumentbordet.

Men den helt store vinder er de danske transportvirksomheder, der nu får lettere ved at holde styr på udgifterne og undgå fysiske bilag. Førhen skulle hver enkelt p-billet bogføres som bilag, men nu foregår det hele elektronisk og kan endda kobles sammen med andre funktioner som kørebøger og flådestyring.

Der er behov for, at der i Danmark bliver sat fokus på disse tiltag, så udviklingen kan fortsætte. Vi har som land behov for, at de teknologiske muligheder bliver udnyttet med de danske transportvirksomheder som vinderne. Derfor bør politikerne også kigge på, at de øvrige danske byer med papir i parkeringssystem bliver fortid og i stedet tager elektronikken til sig for miljøet og virksomhedernes skyld.

Vi oplever hos ABAX en stor efterspørgsel fra de danske transportvirksomheder på løsninger, der kan gøre deres hverdag lettere og mere gennemskuelig. For at holde transportvirksomhederne konkurrencedygtige skal udgifterne holdes i kort snor.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden er at samle flere funktioner i et produkt, så danske virksomheder ikke blot flytter administrationen til mange forskellige systemer. Vi ser det på mange andre områder, og de danske virksomheder, vi taler med, ser gerne, at den udvikling også fortsætter inden for transportområdet.

Derfor bør de største danske byer vise vejen og politisk åbne op for flere initiativer, som nedbringer administrationen og fremmer konkurrencevilkårene for de danske virksomheder. København har vist vejen og permanent parkeret p-billetten i fortiden. Disse initiativer bør fortsætte på andre områder. Det har et Danmark med en dårlig vækstrate i den grad brug for.

Pam Singh

Adm. direktør

ABAX Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109