23948sdkhjf

Scania gør nødbremse til standard

Fra april bliver avanceret nødbremsning (AEB), der vil kunne forhindre bagendepåkørsler eller i det mindste reducere påkørselshastigheden, standard hos Scania. Systemet bliver EU-lovkrav for nye lastbiler og busser, der registreres fra 1. november 2015.

Scania går skridtet videre end lovkravet og standardiserer også AEB på 4-akslede modeller ud fra den betragtning, at mange kunder med 4-akslede lastbiler efterspørger disse sikkerhedsfunktioner. I dette segment finder man bla. lastbiler, der distribuerer olie og benzin rundt i Danmark.

Scania standardiserer ligeledes Lane Departure Warning (LDW) som funktion på alle modellerne.

AEB er et avanceret nødbremsesystem, som ved hjælp af kamera og radar kan dæmpe følgerne ved trafikuheld med køretøjer foran. Man vil med denne teknologi kunne forhindre eller i det mindste reducere følgerne af fx bagendepåkørsler ved kødannelse på motorveje.

Når AEB registrerer en risiko for kollision, aktiveres systemet i 3 trin:

En rød advarsel med lydsignal vises i instrumentgruppen.

Hvis chaufføren ikke reagerer, og risikoen vedvarer, bremser AEB køretøjet let.

Hvis der ikke er yderligere respons, bremser AEB køretøjet med fuld kraft.

Chaufføren kan afbryde advarslerne eller bremsningen ved at:

Trykke på kontakten for AEB på instrumentpanelet.

Aktivere bremsepedalen.

Tydeligt og hurtigt aktivere speederen.

Træde speederen ned til kickdown-position.

Aktivere blinklysene

AEB er til rådighed når hastigheden overstiger 15 km/t.

Lane Departure Warning (LDW)

Scanias Lane Departure Warning er et praktisk hjælpemiddel, der advarer chaufføren, hvis køretøjet er ved at krydse vognbanemarkeringerne. Systemet aflæser automatisk vognbanemarkeringerne og fortæller chaufføren, når køretøjet er for tæt på midterstriben eller vejkanten/rabatten.

Systemet fungerer som følger:

Der høres en tydelig lyd i venstre eller højre højttaler afhængig af, i hvilken side køretøjet utilsigtet overskrider vognbanemarkeringen.

Chaufføren bliver opmærksom på, at køretøjet er på vej i den forkerte retning.

Afkørselsulykker kan undgås i de fleste tilfælde.

Lane Departure Warning systemet fungerer ved hastigheder over 65 km/t.

Systemet er forbundet med en føler, der måler ratbevægelser. Ved aktiv kørsel med mange drej på rattet deaktiveres systemet. På den måde undgås gentagne advarsler, når de er ubegrundede. Chaufføren irriteres ikke af unødige lyde, som kan gøre, at han slukker for systemet.

Undtaget fra denne standardisering er specialmodeller, som f.eks. 4x4 og 6x6 . 

[add:465]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078