23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løftearbejde og langtidssygefravær

Hvis du har tunge løft og/eller løfter i en stor del af arbejdsdagen, øger det risikoen for langtidssygefravær. Det viser et nyt stort studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) blandt 45.000 lønmodtagere med løftearbejde i Danmark.

Det har længe været vidst, at tunge løft og fysisk betonet arbejde hænger sammen med både kort og langtidssygefravær.

Det nye er, at studiet undersøger betydningen af flere aspekter af løft og kobler det med sygefraværsregistret på en meget stor population af arbejdere med løftearbejde på tværs af jobgrupper i hele landet.

Studiet viser, at jo tungere løft, jo højere risiko for langtidssygefravær. Samtidig kan forskerne se, at risikoen for en langtidssygemelding er højere, hvis de vurderer, at man løfter i mere end halvdelen af arbejdsdagen. 

I studiet er der kun undersøgt ansatte med løftearbejde, dvs. ingen stillesiddende ansatte. Derfor kan resultaterne bruges til at målrette indsatser til forebyggelse blandt medarbejdere med fysisk betonet arbejde

Læs hele nyheden her 

I BAU transport og engros har vi lavet siden bevarrryggen.dk – netop så du kan passe på din ryg, hvis du har løftearbejde.

På siden finder du både film og instruktionsark. Alt sammen materiale, der ruster dig til at løfte, trække og skubbe endnu bedre.

Du finder også gode øvelser, som du kan lave, når du holder pauser, så du både bliver stærkere og får slappet af i muskler og led.

Klik ind på siden og bliv inspireret her

BAU transport og engros
BAU transport og engros c/o DI
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38397192
P nummer: 1022170488

Kontaktperson

SL
Susanne Linhart
sli@di.dk

Send til en kollega

0.064