23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Euromaster Danmark og NDI Group A/S sammenlægger ikke deres respektive danske aktiviteter

I 2022 annoncerede NDI Group A/S og Euromaster Services & Management en aftale om at sammenlægge deres respektive danske aktiviteter med visionen om at skabe branchens bedste dæk- og autoværkstedskæde. På grund af aftalens størrelse, var den betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har arbejdet på vurderingen siden april 2022, og har beklageligt konkluderet, at det ikke er muligt at godkende uden større og væsentlige betingelser og ændringer. Da de påkrævede begrænsninger efterlader NDI Group A/S uden strategiske eller økonomiske grunde til at fortsætte den oprindelige aftale, har NDI Group A/S ikke haft andet valg end at trække sig fra den oprindelige aftale.

På baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse har Euromaster Group besluttet ikke at fortsætte sine aktiviteter i Danmark efter udgangen af 2023.

Der er stor tillid til styrken og værdien i Euromaster-netværket i Danmark, som kommer til udtryk i medarbejdernes OneTeam-kultur og dedikation, og derfor vil virksomheden nøje overveje enhver ny mulighed for at frasælge sine danske aktiver, samtidig med at fokus på medarbejdere og kunder fortsat er førsteprioritet.

“Selvom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse ikke blev, som vi håbede, åbner det i stedet op for nye muligheder for Euromaster, som vi nu arbejder på for at sikre det bedst mulige udfald for alle vores interessenter. Det inkluderer en mulig ny aftale med NDI, som dækker nogle af vores aktiviteter.

At tage os af vores medarbejdere og støtte dem på bedst mulig vis i overgangsfasen vil være fokus i enhver beslutning, vi tager. Det skal også understreges, at så længe vi har virke i Danmark, vil vi fortsætte med at servicere vores kunder med samme niveau af engagement, sikkerhed, kvalitet og ekspertise,” siger Benoît Heubert, CEO i Euromaster Group.

Dækpartner A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3, 1. th.
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14808701
P nummer: 1020322620

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062