Lastas har leveret en ny Kel-Berg 3 akslet gardintrailer 14,9 m til Poul Schou A/S
Poul Schou A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3 akslet gardintrailer på 14,9 m, ved Lastas i Hedensted.
Poul Schou A/S har en lang historie, der rækker helt tilbage til 1940. Tre generationer har hver især været med til at præge og udvikle virksomheden til den totaltransportør, den er i dag. I dag består vognparken af ca. 100 lastbiler og beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Deres hovedsæde ligger lige uden for Odense på Fyn, med arbejdsplads i hele landet. De varetager flere typer transport- og kranopgaver, som f.eks. kranbil og blokvogn, håndtering af affald og genbrug, udlejning af containere, transport og logistik, levering af sten og grus, samt andre råstoffer.
Chassis opbygning:
▪ Langvanger opsvejst til I-profil i kvalitetsstål 53-2
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Egnet for 34 europaller
▪ Cyklistværn i begge sider
Gardin opbygning:
▪ Fast tag med presenning
▪ Zepro lift 2.500 kg med 2.500 mm liftplade
▪ Leveret med trådløs fjernbetjening for lift
▪ 9.000 kg pladebund, der er TÜV godkendt
▪ Stålplade i en højde på 400 mm indvendig ved forsmæk
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ LED lysbånd indvendig i begge sider
Kel-Berg traileren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. Traileren er XL godkendt.
Den nye gardintrailer er leveret af
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Poul Schou A/S
held og lykke med den nye gardintrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.