23948sdkhjf

Topdirektør: Km-afgift ér konkurrenceforvridende

Der er ikke i enighed, om en km-afgift for lastbiler er særligt konkurrenceforvridende for vognmænd i den geografiske udkant af Danmark.

Forleden sagde skatteminister Jeppe Bruus i Folketinget, at vejafgiften forventes at få meget begrænsede konsekvenser for lokalisering af virksomheder i Danmark.

- Hvis det er sådan i dag, at du bor langt væk og dermed har længere kørsel i din lastbil, ja, så har du også øgede omkostninger, både i forhold til slitage på lastbilen, men selvfølgelig også til brændstof osv. Så det forhold ændrer sig ikke – vi kan jo ikke minimere afstanden, sagde han.

Direktør i DI Transport, Karsten Lauritzen, er lodret uenig.

- Det ér konkurrenceforvridende. Ligger du for eksempel i Thisted og får dine råvarer kørt ind fra udlandet og forarbejder dem og skal køre dem tilbage til eksport, så vil det andet lige, og det er simpel logik, være en konkurrenceulempe, hvis du skal betale kilometerafgift fra grænsen og op og tilbage igen, i forhold til en virksomhed, der ligger lige syd for grænsen, eller en virksomhed, der ligger lige nord for grænsen, og vil skulle betale meget mindre til transport og meget mindre til km-afgift, siger Karsten Lauritzen.

- Derfor er km-afgiften skævvridende. Så kan man selvfølgelig diskutere hvor meget. Men man kan ikke komme udenom, at det er skævvridende, og man kommer heller ikke udenom, at det gør det dyrere at være dansker, fordi noget af det bliver skubbet over på kunderne i detailhandlen og på fødevarerne. Jeg synes ikke, det er en afgift, der er særlig respektfuld over for de mange danskere, og udlændinge for den sags skyld, som hver dag holder Danmark i gang ved at sætte sig ind i en lastbil og transportere de varer, vi alle sammen har købt og forventer kommer billigt og til tiden, siger Karsten Lauritzen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094