Skatteminister Jeppe Bruus har rakt en hånd ud til de vrede vognmænd, der planlægger en omfattende blokade af Danmark 15. maj.
Det skete mandag aften, da ministeren personligt ringede til vognmand Benny Nielsen for at tale om vognmændenes frustrationer over kilometerafgiften for lastbiler, som ser ud til at blive en realitet fra 2025. Hidtil har vognmændene ellers ikke haft held til at komme i dialog med ministeren, som i går var ude i flere medier og sige, at vognmændene ”kan komme til at holde længe”, hvis de tror, at en aktion vil påvirke planerne om en kilometerafgift.