Nogle gange er man så heldig, at man kender nogen, der kender nogen, som kan præsentere en for noget meget spændende og interessant - og i dette tilfælde var det Rasmus, der kender Ivan, som har en og arbejder med at udbrede en rigtig god ide, som vi, der arbejder på landevejen, burde tage til os!
Når mange af os nu kører rigtigt mange kilometer på asfalten, så burde vi, og er også i mange tilfælde, være dem, som har den bedste viden om, hvordan der skal reageres ved et trafikuheld. Vi har jo vores EU-kursus hvert femte år, hvor vi får undervisning i førstehjælp og om, hvordan vi skal forholde os og blandt andet sikre et ulykkessted - men måske endda også tage en lederrolle og få fordelt opgaverne, så alt kan foregå forsvarligt, sikkert og at eventuelle tilskadekomne kan få den bedste første behandling og støtte.