På E45 mellem Horsens Nord 55 og Ejer Bavnehøj 54 har der siden påske været arbejdet med udskiftning af asfalten på en knap syv kilometer lang strækning. Asfaltarbejdet er nu afsluttet, men målinger af den nye belægning viser nogle steder en lav friktion på vejen.
Det giver risiko for dækslip og øget bremselængde særligt i vådt vejr, og trafikanterne må derfor af hensyn til trafiksikkerheden fortsætte med at køre 80 km/t på strækningen lidt endnu.