REA Erhvervsbiler A/S overtager Avedøre Lastvogns Center pr. 1. januar 2024.
REA Erhvervsbiler sælger og servicerer Iveco og Fiat Professional, samt brugte erhvervsbiler, og med overtagelsen styrker forhandleren sin position i området i og omkring København.
- Afdelingen på Avedøre Holme er strategisk godt placeret og med vores tilstedeværelse her, er vi sikre på, at vi vil skabe værdi for vores kunder, både dem med varevogne og lastbiler, siger Gert Hansen, adm. direktør i REA Erhvervsbiler.