23948sdkhjf

Iveco hylder sit danske forhandler-netværk

"Vedholdenhed, flid og kundeservice" er de gennemgående ord, når Iveco hylder sit danske forhandlernetværk

Som traditionen byder, anerkender man de bedste præstationer, når priserne ’Årets Sælger’, ’Årets Forhandler’ og ’Årets Aftermarket Hero’ uddeles ved det årlige Iveco Awards. 

En af dem, Iveco hylder, er den 29-årige Søren Olesen fra Ole Winther Auto, der modtager prisen som årets sælger.

- Søren er en unik sælger, der altid strækker sig ekstra langt for kunderne. Han er en person, der udfordrer grænserne for både kunder og importører. Det betyder, at han ikke nødvendigvis accepterer et nej som endeligt svar, men han gør det på en meget positiv måde, fortæller Sales Manager for Daily i Danmark, Jeppe Heidemann, i en pressemeddelelse.

- Det høje salg sætter en tyk streg under Sørens daglige flid, men også hans loyalitet over for både brandet og kunderne er medvirkende til, at den 29-årige sælger løber med titlen.

50 års erfaring med Iveco hos Dealer of the Year

Iveco hylder også REA Erhvervsbiler for en ekstraordinær indsats i 2023. Som bedst sælgende Iveco-forhandler og med en markedsandel over landsgennemsnittet får den sjællandske forhandler titlen som ’Dealer of the Year’.

I spidsen for REA Erhvervsbiler står adm. direktør Gert Hansen, der har omkring 50 års erfaring med Iveco-brandet. I det daglige håndterer han og sælgerne alt fra storkundesalg til salg af brugte vare- og lastbiler samt nyvognssalg af Iveco Daily.

- Gert er med sin uvurderlige Iveco-erfaring en vaskeægte ekspert. Jeg tvivler på, at man finder en mere dedikeret og engageret Iveco-ambassadør end ham, fortæller Jeppe Heidemann.

Kundeservice bag kulissen

Poul Houlbergs kollegaer hos Iveco-forhandleren Bache A/S kan give ham et klap på skulderen, når de møder ham næste gang. Han kan nemlig kalde sig årets 'Aftermarket Hero'.

Og en ’Hero’ er lige præcis, hvad han er, mener Parts Sales Manager hos Iveco Danmark, Jacob Nikolajsen:

- Pouls hårde arbejde bag kulisserne, når han supporterer værkstederne og sikrer reservedelsbeholdningen, betyder, at kundernes køretøjer kan komme ud at køre igen så hurtigt som muligt. Pouls hjælpsomme, servicemindede og positive sind gør ham ikke blot til en god kollega, men også en værdifuld en af slagsen.

Den årlige prisuddeling har til formål at fejre dygtige kolleger, det gode håndværk samt fremhæve Ivecos medarbejdere.

- Iveco har for første gang lanceret en fuld opdatering af alle køretøjer i porteføljen lige fra varevogne til tunge køretøjer, og når man lægger vores dygtige kolleger i både salgs- og serviceafdelingerne til, så ser vi forhåbentlig frem imod et fantastisk 2024 for Iveco, afslutter Jeppe Heidemann.

Listen over vindere i Danmark:

Årets sælger: Søren Olesen – Ole Winther Auto

Årets forhandler: REA Erhvervsbiler

Årets Aftermarket Hero: Poul Houlberg – Bache A/S

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142