23948sdkhjf

Jysk producent af løftegrej klar til Sjællands messe

Et stærkt brand fra en stærk leverandør til kranbranchen bliver repræsenteret på Transport Expo.

Det drejer sig om virksomheden BSV Krantilbehør fra Vejen, som ser frem til at møde eksisterende kunder og samarbejdspartnere samt nye potentielle kunder i Taastrup. Kunderne sætter pris på deres produkters kvalitet og dansk produktion, og BSV sætter pris på at kunne møde sine kunder og samarbejdspartnere igen.

Virksomheden holder fast i dansk produktion af løfteværktøj af højeste kvalitet til kraner. BSV’s hydrauliske grabber, pallegafler og mekaniske tænger er kendt for at være robuste, stærke og med lang holdbarhed.

- BSV har hele fremstillingsprocessen in-house, og det giver os mulighed for at sikre den høje kvalitet og fornuftige leveringstider, siger direktør Flemming Jensen.

BSV har rigtig mange loyale kunder til produkterne, som bliver brugt hver eneste dag til professionel brug i det daglige arbejde. Produkterne er i frontlinjen, når der skal håndteres materialer såsom jord, sand, grus, asfalt, byggematerialer, m.v.

BSV kan tilbyde både standardprodukter eller kundetilpassede løsninger med eget produktionsanlæg i Vejen. Fabrikkens produktsortiment er blevet udvidet kraftigt i løbet af de seneste 60 år. Der er blevet udviklet og produceret meget forskelligt løftegrej inden for mekanik, hydraulik og el-hydraulik, hvor virksomheden generelt arbejder med løft mellem 100 kg og 50 ton.

BSV's sortiment af standardprodukter spænder over pallegafler, hydrauliske grabber, løftetænger m.m. Inden for hver produktkategori er der mange forskellige løsningsmuligheder, f.eks. almindelige pallegafler, teleskopiske med forøget frihøjde, selvafbalancerende pallegafler, som især bruges ifm. tårnkraner eller dem der kan løfte gipsplader m.m.

De hydrauliske grabber findes i flere forskellige størrelser og både som åben eller lukket model, som bruges til bl.a. entreprenørkørsel. Grabben findes også i en udgave, der kan anvendes til nem, hurtig og sikker håndtering af køreplader. BSV udviklede denne grab for ca. 12 år siden. Alle BSV-grabber af typen KS er som standard udstyret med en lastholdeventil.

BSV har egne dygtige ingeniører og teknikere ansat, der kan tegne og beregne og er dermed klar også til at tilbyde hjælp til mange specielle løsninger.

Pga. en øget efterspørgsel fra kunder, har BSV valgt at udvide deres sortiment med endnu flere og også andre typer af løfteværktøjer, som de vil præsentere på Transport Expo-messen.

Første weekend i september

Transport Expo 2024 finder sted på Højager 7 ved Volvo Danmark, der i samarbejde med Nordiske Medier står bag den nye udstilling.

Transport Expo har åbent 7.-8. september kl. 10-16 begge dage.

Artiklen er en del af temaet Transport Expo '24.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125