23948sdkhjf

Uno-X klar på ny messe: Kundernes behov og sikkerhed er afgørende

Uno-X Truck melder sig under fanerne, når den første udgave af Transport Expo afholdes d. 7. og 8. september i Taastrup.

Har har de deres egen stand og inviterer kunder og brancheaktører på besøg til en snak om, hvordan Uno-X Truck kan skabe de bedste forudsætninger for en sikker dagligdag og optimal udnyttelse af deres omfattende og landsdækkende netværk af truckanlæg.

- I vores arbejde med at udvikle og fremme løsninger inden for fremtidens mobilitet, er det afgørende for os at lytte til vores kunders behov og sikre, at vi kan levere fleksible og skræddersyede løsninger, hvor sikkerheden er i højsædet, siger salgschef hos Uno-X Truck, Steffen Jack Mølgaard og tilføjer:

- Her er messer som Transport Expo vigtige for os, for vi kommer altid hjem med en masse gode input til, hvordan vi kan dække deres behov yderligere.”

Et dedikeret netværk til tung trafik

Som toneangivende aktør inden for den tunge trafik råder Uno-X Truck over et markant netværk af truckanlæg, der med sine strategiske placeringer i hele landet er udviklet med henblik på at sikre den tunge trafik nem adgang til tankning og opladning.

For Uno-X Truck som sparringspartner handler det ikke kun om at sikre tilgængelighed, men i lige så høj grad sikkerhed og effektivitet.

- Vi ved, at ingen af vores kunders dagligdag er ens, og derfor er det vigtigt for dem, at vi kan være en værdiskabende sparringspartner, såvel som en leverandør, der kan sammensætte de optimale løsninger til dem. En af vores vigtigste opgaver er at sikre, at vores kunder kan udføre deres arbejde uden unødvendige forstyrrelser og med ro til at løfte deres kerneopgaver, siger Steffen Jack Mølgaard.

Han peger derudover på, at Uno-X Trucks netværk det seneste halvandet år er blevet udvidet med de første offentlige el-ladestandere rundt om i landet.

Sikre løsninger med fokus på tryghed

Kundernes tryghed står ligeledes højt på dagsordenen, forklarer Steffen Jack Mølgaard. Blandt andet derfor har de investeret mange ressourcer i at udvikle Danmarks sikreste kortløsning, som inkluderer funktioner som kortløs tankning, kilometeralarm og video-on-demand. Løsningen er designet med henblik på at minimere risici og sikre, at kundernes køretøjer altid er beskyttet mod misbrug.

- Vi ved, at sikkerhed er en altafgørende faktor for vores kunder. Derfor har vi gjort det til en prioritet at levere løsninger, der ikke blot imødekommer, men overgår forventningerne, når det kommer til at beskytte deres aktiver og skabe tryghed i deres hverdag, siger Steffen Jack Mølgaard.

D. 7.-8. september 2024 samler Transport Expo i Taastrup en bred vifte af lastbil- og transportbranchens aktører og forhandlere af lastbiler, trailere, kraner, opbygning, dæk, brændstof, tilbehør, uddannelse, finansiering, rådgivning og meget andet.

Første weekend i september

Transport Expo 2024 finder sted på Højager 7 ved Volvo Danmark, der i samarbejde med Nordiske Medier står bag den nye udstilling.

Transport Expo har åbent 7.-8. september kl. 10-16 begge dage.

Artiklen er en del af temaet Transport Expo '24.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093