23948sdkhjf

Udsigt til lysende forandringer på Holbækmotorvejen

Lysmaster og lamper er ved at have nået enden af deres levetid og skal erstattes med nye

Vejdirektoratet skal skifte lysmasterne og lamperne på en mindre del af Holbækmotorvejen i Storkøbenhavn.

Det betyder, at strækningen mellem Sønderkær og Hvidovrevej i en periode vil være delvist spærret i aften- og nattetimerne.

Derfor begynder Vejdirektoratet søndag den 20. oktober på arbejdet med at udskifte motorvejenes vejbelysning på en 700 meter lang strækning mellem Sønderkær og Hvidovrevej. Arbejdet forventes at vare frem til fredag den 1. november og vil blive udført i aften- og nattetimerne, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Først vil Vejdirektoratet fjerne de eksisterende master og nedknuse betonfundamenterne, hvorefter der vil blive opsat nye fundamenter og lysmaster.

Det er blevet valgt at lægge arbejdet i aften- og nattetimerne, da det ellers ville have en forstyrrende effekt på den tungt trafikerede strækning. Det betyder desværre, at naboerne til strækningen vil opleve støjgener, imens arbejdet står på.

Vejdirektoratet bestræber sig på at gennemføre arbejdet så effektivt som muligt for at mindske varigheden af generne.

Arbejdet vil foregå i aften- og nattetimerne fra søndag aften 20. oktober og frem til fredag morgen 1. november og vil blive udført i tidsrummet mellem klokken 19 og 5.30. I tidsrummet vil hastighedsbegrænsningen være nedsat til 50 km/t.

Der vil dog ikke blive arbejdet i aften- og nattetimerne mellem lørdag 26. og søndag 27. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078