23948sdkhjf

Volvo vil sælge endnu en forhandler

Volvo Danmark A/S ønsker at sælge og overdrage Volvo Truck Center Viborg til Skifter Lastbil A/S.

Transaktionen forudsætter godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Overdragelsen til Skifter Lastbil A/S forventes gennemført i løbet af 1. kvartal 2026, når de nødvendige godkendelser er på plads.

Som en del af Volvo Danmarks langsigtede vækststrategi er ønsket om frasalg i overensstemmelse med virksomhedens målsætning om at 'strømline driften med fokus på kernekompetencer' og samtidig sikre, at lastbilcentret i Viborg fortsætter med at udvikles under det nye ejerskab af Skifter Lastbil, lyder det fra importøren.

- Vi har truffet denne strategiske beslutning efter grundige overvejelser og med et fokus på at kunne give den bedst mulige service til kunderne. Hos Volvo Trucks har vores prioritet altid været at tilbyde de bedste produkter og tjenester, og denne overgang er en del af vores bredere strategi for at optimere vores forhandlernetværk til fordel for kunderne siger Peter Ericson, administrerende direktør i Volvo Danmark.

- Vores private forhandler, Skifter Lastbil A/S, har omfattende brancheerfaring kombineret med fælles værdier om højt serviceniveau og driftseffektivitet, hvilket gør dem til den ideelle partner til at overtage centret i Viborg - til glæde og gavn for kunderne.

Sidste år solgte Volvo Danmark en anden afdeling af Volvo Truck Center til Skifter - nemlig anlægget i Holstebro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047