23948sdkhjf

Offentlige ladestandere til ellastbiler på vej i Aalborg

Et nyt samarbejde mellem Port of Aalborg og Norlys betyder, at ellastbiler snart kan tanke strøm på Rørdalsvej i Aalborg, oplyser Port of Aalborg i en nyhedsmail.

Projektet bliver en del af Norlys’ landsdækkende udbygning af ladeinfrastruktur til tung transport og skal styrke den grønne omstilling i både transportsektoren og havnens erhvervsliv.

I første halvår af 2026 forventes Norlys at åbne en ny ladestation med ladestandere til lastbiler på Rørdalsvej ved Centralhavnen tæt på motorvejen, hvor virksomheden har lejet et areal af Port of Aalborg.

Her vil der blive etableret to 400 kW-standere med god plads til tunge køretøjer, svingbaner og nem adgang fra både Østhavnen og motorvejen. Der etableres samtidig servicefaciliteter, blandt andet en toiletbygning, så chauffører kan kombinere opladning med pauser og hviletid.

Ladestationen i Aalborg bliver en del af Norlys’ landsdækkende udbygning af ladeinfrastruktur til ellastbiler, der blandt også kommer til at tælle de ladestationer, selskabet etablerer ved Randers, Herning, Vejle og Padborg i samarbejde med Vejdirektoratet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047