23948sdkhjf

Køretøjsgigant tester spritny lastbilflåde i Europa: Ambitionerne er tårnhøje

Fire nye brintlastbiler er sendt på vejene mellem Belgien, Frankrig, Tyskland og Holland.

Farten er den samme. 

Ruten er den samme.

Men lyden bag rattet er ny.

Den japanske køretøjsgigant Toyota er gået i luften med en ny generation af brintdrevne 40-tons lastbiler, der skal indgå i koncernens distributionsnetværk i det centrale Europa. 

De emissionsfri lastbiler er bygget af den hollandske producent VDL Groep og drives af Toyotas egen brændselscelleteknologi.

– Det her initiativ understøtter Toyotas mål om at skabe en CO₂-neutral logistik inden 2040, men det har også til formål at bidrage til at fremme brintøkonomien. Brintlastbiler kan øge efterspørgslen efter brint, hvilket er en af de vigtigste bidragsydere sammen med implementeringen af EU's forordning om alternative brændstoffer (AFIR), udtaler Thiebault Paquet, vicedirektør for Toyotas forsknings- og udviklingsafdeling i Europa, i en pressemeddelelse.

De fire lastbiler skal køre mellem byer som Diest, Lille, Køln, Rotterdam og Weesp og indgår i Toyotas logistik for reservedele og tilbehør. 

I alt skal lastbilerne transportere over en halv million komponenter for Toyota Parts Centre Europe.

Initiativet sker i samarbejde med logistikselskaberne Vos Transport Group, CEVA Logistics, Groupe CAT og Yusen Logistics.

Toyota har tidligere testet en enkelt brintlastbil i sin daglige drift, men introducerer nu en mindre flåde. De nye lastbiler har en rækkevidde på op til 400 kilometer pr. optankning og drives af en elmotor, der genererer strøm via en kemisk reaktion mellem brint og ilt. 

Ud over nul emissioner giver lastbilerne ifølge Toyota også lavere støj og bedre komfort for chaufførerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046