23948sdkhjf

Scania vil guide dig til støtte i millionpuljen til grøn omstilling

Overvejer du at søge om del i de 352 millioner kroner, der er øremærket grøn omstilling af den tunge transport?

Så vil Scania gerne rådgive dig og guide dig gennem selve ansøgningsprocessen.
Sådan lyder det i en nyhedsmail fra Scania Danmark.

- Tag fat i Scania i dag via nedenstående link og lad os rådgive dig om den rette løsning og guide dig igennem selve ansøgningsprocessen, så du er klar, når ansøgningsvinduet åbner 3. september klokken 10.00, lyder det.

- Det anbefales at gå i gang med ansøgningsprocessen så tidligt som muligt og at læse relevant materiale igennem grundigt. Relevant materiale ligger på Vejdirektoratets hjemmeside via dette link: Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2025.

Vognmænd og transportvirksomheder kan søge støtte – og fordi midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet, kan hurtig handling være afgørende.

Puljen giver mulighed for at få op til 4 mio. kr. i støtte pr. virksomhed til blandt andet:

Meromkostning ved køb eller leasing af nye el- eller brintlastbiler

Investering i depotladning og nettilslutning

Projekter, der kombinerer lastbil og ladeinfrastruktur

Hos Scania Danmark har man leveret mere end 130 elektriske lastbiler til danske kunder – fra renovationsbiler og tip-trailer kombinationer til kroghejs og distributionsbiler med el-køling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062