23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Hovedvej skal have ny asfalt: Omkørsler og afspærringer på vej

Vejdirektoratet begynder arbejdet den 2. september, og undervejs vil det være nødvendigt at etablere omkørsler og afspærringer.

Da belægningen er slidt, skal ti kilometer af Rute 11 ved Koldby skiftes. Konkret vil arbejdet strække sig fra Trædholmvej til Lethsvej.

Arbejdet begynder tirsdag 2. september og forventes at være afsluttet ved udgangen af uge 40. Dog er arbejdet vejrafhængigt og kan blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr.

Arbejdet udføres i dagtimerne og vil foregå etapevis. Fra 15. til 26. september vil de strækninger, hvor der arbejdes, være spærret for gennemkørsel. Der vil være skiltet med omkørselsrute på stedet.

I perioden fra 2. til 15. september vil Vejdirektoratets entreprenør starte med at fræse den gamle belægning af og herefter udføre reparationer af det underliggende bærelag. Under disse arbejder er det ikke nødvendigt at spærre vejen helt.

Det samlede resultat af arbejdet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Beboere langs den berørte strækning vil i hele perioden have mulighed for at komme ind og ud fra deres hjem. Dette skal dog ske med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047